Udseende

Benene

Lige som hunde er katte tågængere. Knoglerne i foden danner den nederste synlige del af benet. Til forskel for de fleste andre pattedyr går katten i girafgang (begge ben på den ene side og dernæst begge ben på den anden side). Når katten starter på en gåtur, strækker den først det bagerste højre ben frem, dernæst det forreste højre ben, så det bagerste venstre ben og det forreste venstre ben. Foruden at forbruge mindst mulig energi, gør denne gangart katten hurtigere, mere elegant og adræt, og forbedrer dens evne til at liste sig frem. Ydermere placerer katten sin bagerste pote så godt som præcist i sporet fra den forreste, hvilket efterlader færre synlige spor og laver mindst mulig larm. Går den over i trav, bevæger den det forreste højre ben samtidig med det bagerste venstre, og på samme måde det forreste venstre med det bagerste højre (diagonalgang). I fuld fart kan katten opnå en fart på næsten 50 km/t, hvilket bl.a. muliggøres af dens fleksible rygrad, der trækker sig sammen og strækker ud under sprint. Derudover bruger katten begge bagben til at løfte sig fremover i en masse små ”spring” fremad. I fuld fart kan bagbenene komme foran forbenene, så katten er flyvende. Katten kan dog ikke opretholde det tempo ret længe, da dens sprintermuskler hurtigt trættes. Som de fleste andre medlemmer af kattefamilien har huskatten et sæt klør på hver pote den kan trække frem. Kløerne er normalt gemt bag skind og pels, hvilket forhindrer at de slides ved kontakt med jorden. Katten er i stand til frivilligt at trække kløerne frem på en eller flere poter. Hvor mange og hvor meget afhænger af om katten bruger dem under jagt, i selvforsvar, til at forbedre støtten ved bløde overflader eller til at lege med tøj, tæpper m.m. De fleste katte har fem klør på de forreste poter og fire på de bagerste. På forpoterne er der et fremspring der minder om en sjette ”finger”. Denne ”håndrodspude”, som katten har tilfælles med hunden og de store katte, sidder på indersiden. Den har ikke nogen funktion ved normal gang, men menes at forbedre fodfæstet ved spring.

Ørerne

Kattens ører har 30 muskler, og den kan bevæge ørerne uafhængigt af hinanden. Bortset fra nogle få racer hvor ørerne bøjer nedad, vender kattens ører opad. Når katten er vred eller bange bøjer den ørerne bagud. Det gør den også, når den leger eller lytter efter noget, der kommer bagfra.

Munden

Katte har et sæt specialiserede tænder, der gør dem i stand til at aflive et bytte og flå dets kød på samme måde som en saks klipper igennem stof. Kattens mundvand indeholder derudover en mild giftart, som især kommer fra to alkaloider koniin og gamma-konicein. Kattens rovtænder (premolaren og den første kindtand) er væsentlige ved indtagelsen af føde, idet dens små kindtænder ikke er i stand til at tygge føden på en effektiv måde. Kattens tunge er overdækket med 500 mikrometer lange pigge kaldet papillae. Disse pigge indeholder keratin hvilket gør dem stive og anvendelige til soignering. Huskatten kommunikerer på en lang række måder: den mjaver (adskillige slags), snerrer, hvæser, triller, spinder. Men kattens kommunikation er i mindst ligeså høj grad baseret på kropssprog som på de lyde den laver.

Skindet

Kattens skind sidder ret løst hvilket gør den i stand til at vende sig om under et sammenstød med et andet rovdyr – også selv om det har fået greb om katten. Det løse skind har også fordele (for dyrlægerne), idet det gør indsprøjtninger noget nemmere at udføre. Kattens skind er særligt løst i nakken, og det er også her at katten tager fat i sine killinger når de skal flyttes. Tendensen til, at katten bliver stille og passiv når den gribes på dette sted, er der også i voksenlivet: når en hankat parrer sig taget han fat samme sted.