Sanserne

Synet

Katte er meget bedre til at se i mørke end mennesker, da dens hornhinder og pupiller pga. deres størrelse er i stand til at samle meget mere lys. Derudover har katten et lag spejlagtige celler på eller bagved nethinderne (tapetum lucidum) som kaster lyset tilbage, ud af øjet. Kattens tapetum reflekterer 130 gange mere lys end det menneskelige øje. Det er forklaringen på at kattens øjne lyser i mørke. De to forskellige slags celler der fungerer som lys-receptorer på en nethinde er tapceller ogstavceller. De første er sensitive over for store mængder lys og de sidste over for små mængder lys. Katte har en større koncentration af stavceller i øjnene; det betyder at mennesker ser bedre i dagslys. Til gengæld er katte langt bedre til at opdage ting eller dyr, der bevæger sig langs jorden i det fjerne. Det skyldes, at receptorerne i det menneskelige øje overvejende sidder midt i øjet, på højde med synsnerven, hvorimod de hos katten er fordelt i en horisontal stribe. Kattens synsfelt ligger typisk på omkring 200°, hvor menneskets er på 180°. Det binokulære felt er imidlertid smallere end hos mennesket. Katte kan godt skelne mellem visse farver – f.eks. kan de godt se forskel på rød, blå og gul, såvel som mellem grøn og rød. De er bedre til at skelne mellem de blå nuancer end mellem de røde.

Katte har et tredje øjenlåg – en såkaldt blinkhinde. Den består af et tyndt lag hud og lukker sidelæns. Blinkhinden kan normalt ikke ses, men bliver synlig, hvis katten er syg eller søvnig.

Modsat mennesker har katte ikke behov for at blinke regelmæssigt. Dog vil katten ofte knibe øjnene sammen i kontakt med venligtsindede mennesker. Når katten endelig blinker, gør den det langsomt, og gerne et øje ad gangen.

De mest gængse øjenfarver er gul, grøn og orange. Blå øjne forbindes med siamesere. Hvide katte med blå øjne er en anelse mere tilbøjelige til at være døve. En hvid kat med kun ét blåt øje vil ofte have svækket hørelse i siden med blå øje.

Hørelsen

Katte er blandt de pattedyr med den mest udviklede høresans. Katte og mennesker er omtrent lige gode til at høre de lave frekvenser. En kat kan høre meget høje frekvenser – helt op til 64 kHz, hvilket er 1,6 oktav over hvad mennesket er i stand til, og en hel oktav over hvad en hund er i stand til. Kattene bruger os bekendt ikke denne evne til at høre ultralyd i forbindelse med kommunikation, men den kan komme den til gode ved jagt, da mange gnavere kommunikerer ved hjælp af ultralyd.

Lugtesansen

Huskattens lugtesans er omkring 14 gange stærkere end menneskets. Deres lugtkolbe er særdeles veludviklet. Kattens næseslimhinde er på ca. 5.8 cm2, hvilket er ca. dobbelt så meget som hos mennesket, og kun lidt mindre end hos gennemsnitshunden. Katte har også et sanseorgan i næseskillevæggen: det vomeronasale organ (eller Jacobsons organ). Når en kat åbner munden en smule og lader luften strømme ind til det vomeronasale organ, ser det ud som om at den smiler eller laver grimmasser. Det er uvist hvilken rolle dette organ spiller hos katte. Én hypotese går ud på, at katten bruger det til at vurdere duften af føde; en anden at det er en del af kattens ”sjette sans” og gør den i stand til at forudsige usædvanlige begivenheder (som jordskælv); en tredje at katten bruger det til at opfange sexferomoner. Katte er særdeles følsomme overfor feromonerne, som de via urin og duftkirtler bruger til at kommunikere med andre katte. Katte reagerer desuden kraftigt på en række planter, herunder den almindelige katteurt, actinidia polygama og læge-Baldrian. Dette skyldes muligvis at duften fra disse planter minder om et katteferomon.

Følesansen

En kat har omkring 24 knurhår (vibrissae), 12 på hver side af næsen. Knurhårene er mere end dobbelt så tykke som almindelige hår og dets rødder sidder tre gange dybere inde end de almindelige hårs rødder. En kats knurhår er ekstremt følsomme og tæt forbundet med centralnervesystemet. De registrerer vibrationer fra luften, og ved hjælp af disse vibrationer kan katten mærke tilstedeværelsen af forhindringer på vejen, samt bedømme deres størrelse og form. Knurhårene er også anvendelige ved jagt: billeder taget med et højhastighedskamera viser, at når katten ikke er i stand til at se byttet i kraft af at det befinder sig for tæt på munden, vender den knurhårene på en måde så de danner en ”kurv” rundt om snuden, for at kunne opspore byttet. Katte har andre kraftige hår, der minder om knurhår over øjnene, på kinderne og på bagsiden af benene.

Smagssansen

Katte har færre smagsløg end mennesker. Katte er ikke i stand til at smage sødt, da de mangler det ene gen til det. Det skyldes en mutation hos en tidlig stamfader. Katte reagerer i stedet på syrlige ting, især aminosyrer.