top of page

Føde og kost

Den vilde kat lever af, hvad den kan fange i naturen af mus og småfugle. Den tamme kat lever af den mad, mennesker tilbyder den: dåsemad, tørfoder, rester eller hjemmelavet kattemad. Katte på landet og vildkatte i byen er nyttige, da de dræber og spiser mus og rotter. Katte leger med musen, inden de dræber den – specielt vil kattekillinger instinktivt give sig til at lege med en mus. At musen er spiselig skal killingerne lære af moderen.

I modsætning til hunde, kan katte ikke leve som vegetarer, da de ikke er i stand til at producere aminosyren taurin. Taurin findes overvejende i kød og fisk. Et underskud af taurin gør katten blind, idet nethinden langsomt forkalkes og degenerer. Ca. 20% af kattens kost skal derfor bestå af proteiner. Katte er stærkt afhængige af aminosyren arginin. Mangel på arginin resulterer i vægttab og død. Kattens mave-tarmkanal er meget kortere end hos altædere og har meget små mængder af visse enzymer der er nødvendige for at fordøje kulhydrater. Det betyder at kattens evne til at fordøje og gøre brug af planteføde (og visse fedtsyrer) er stærkt begrænset. Katte overlever på en naturlig kost af kød, da de har to særdeles effektive nyrer.

© 2014 Proudly created with Wix.com
bottom of page